Snudedut

Snudedut

tirsdag den 25. august 2015

Karma, nu snart 8 måneder.

Karma har snart rundet de 8 måneder. Og må godt nok indrømme at hun er en meget anderledes hund end de andre jeg har haft.
Hun er helt fantastisk, hun har taget hele familien med storm, med hendes kæmpe charme og fantastiske gemyt.
Hun er fuld af spilopper og laver konstant ulykker, men hun gør det med et glimt i øjet, som gør det umuligt at blive sur.
Hun er kommet op i en størrelse af 46,5 cm og vejer ca. 16 kg. Og det kunne i mine øje, ikke være bedre. Helt perfekt.
 
Må også sig at hun viser sig at være en fantastisk hund at arbejde med, jeg havde i starten mine bange anelser, da hun var meget langsommere end det jeg er vant til og meget flyvsk. Og ja, hun er stadig langsommere i sine bevægelser, men til gengæld meget velovervejet i det hun gør, og hun lærer super hurtigt.  
De største udfordringer vi har, er stadig at hun ikke er vildt begejstret for at afleverer ting til mig, men det er blevet meget bedre. Og det er noget jeg arbejder rigtig meget med.  

Hun er en hund der hurtigt mister interessen, og jeg skal tænke variation og nytænkning ind i min træning for at hun ikke mister fokus. Men fordi hun er så rolig og fordi hun arbejder uden stress, kan jeg med hende lave forskellige trick og øvelser, som jeg ikke har kunnet lave med mine andre hunde fordi stressen og frustrationen hurtigt tog over.

Karma, hunden som bare slet ikke var planlagt, giver mig, som alle vores hunde, så meget glæde i det daglige, og jeg kan slet ikke forstille mig et liv uden hende. Tak Tove Johansen, fordi du stolede på, at hun ville få det godt hos mig, jeg er dig evigt taknemmelig.