Snudedut

Snudedut

mandag den 9. maj 2016

Jagtræning ved hjælp af klikker


Karma er nu over 16 måneder, og jeg er overhovedet ikke begyndt at jagttræne hende endnu.
Hun var jagtspontan da hun var hvalp, men jeg har overhovedet ikke holdt det ved lige.  
Og den eneste grund til det er, at når nu jeg har arbejdet så meget på, at hun skulle komme tilbage med træningslegetøj til mig, så ville jeg ikke risikere at hun fik nogle gode ideer, nå ænderne kom i spil.
Så jeg har egentligt ventet til jeg var sikker på at hun ville aflevere alt til mig.

Men her i weekenden var jeg på besøg hos en veninde, som lige skulle træne lidt med vildt på hendes tæve Aya, og så blev det altså der at Karma fik lov til at hilse på vildt.
Efter Aya var færdig, fik Karma lov til at hilse på en fin due, som på ingen måde er den bedste begynderfugl, men lige der handlede det udelukkede om at hun kunne komme til at snuse til den.

Hun synes at den var spændende, men ikke mere end det, hun var som ved alt andet noget afventende, og valgte bare at ligge sig ned ved siden af duen. Så jeg tænkte at her måtte klikkertræningen komme i brug. Så da hun snuste til den næste gang, så klikkede jeg og belønnede. Og igen ved næste forsøg, og på kun 5 gang klik og beløn, havde hun faktisk samlet den op og afleverede den til mig….. Klikker træning er nu fantastisk J
 
Fedt, er så klar til at komme i gang med jagttræningen og der er Karma også nu J . Og mon ikke klikkeren kommer yderligere i brug. J
 
 

mandag den 2. maj 2016

Udstilling i Roskilde 30/4


Så så man lige mig :) 2 gange på en uge :) :)

I lørdags var jeg afsted på DKK udstilling i Roskilde med Karma. Det er Karmas første store udstilling. De andre vi har været til har været klubudstillinger. På trods af at der kommer flere deltagende tollere på en klubudstilling end på en DKK udstilling, så er der på en DKK udstilling også de andre deltagende racer. Så det bliver til en stor mængde hunde og mennesker samlet på et sted. Så var lidt spændt på hvordan hun ville klare det.

Men hun klarede det såmænd ganske fint min lille seje vuf. Der var samlet tilmeldt 18 tollere. Karma stillede også denne gang i Juniorklassen, der blev hun 1 vinder med excellent og CK. Derefter gik hun videre til placering i bedste tæve, der landede hun lige ude for placering og blev 5 bedste tæve.

Jeg har besluttet at tilmelde mig 2 udstillinger ekstra. Denne gang en dobbeltudstilling på Bornholm. Så der er nu planlagt 5 udstillinger.

Den 16/5. Tollerklubben Støvring

Den 13/8. DKK Bornholm

Den 14/8. DKK Bornholm

Den 11/9. Tollerklubben Valensbæk

Den 18/9. DKK Ballerup

Der udover overvejer jeg 2 udstillinger mere, men de er pt stadig på overvejelsesstadiet.

onsdag den 27. april 2016

Alt for længe siden sidst.......


Ja….. Det ville nok være synd at sige at jeg har været aktiv herinde…… men mon ikke man kunne gøre det sig et mål at komme forbi herinde lidt oftere.

Der er både sket rigtig meget og rigtig lidt med Karma siden sidst. Hun er jo frem for alt blevet ældre, hun har nu rundet 16 måneder, er 47 cm høj og vejer 16,5 kg. Hun har udviklet sig til en fantastisk smuk ung dame, med det mest fantastiske sind. Hun er en meget rolig hund og meget velafbalanceret hund.  Men hun er også en ekstrem stærk tæve, som nok skal komme frem i verden.

Rent arbejdsmæssigt er hun stadig en udfordring. Samarbejde er aldrig kommet rigtig nemt til hende, men det er blevet meget bedre. Jeg skal ikke gøre mig så meget fortjent til det, som jeg skulle da hun var yngre.  Hun elsker at arbejde og er 100 % klar når vi træner, hun lader sig dog hurtig distrahere, og bliver hurtigt lidt flyvsk, så det arbejder vi stadig med. Jeg har og skal altid tænke meget leg og uforudsigelighed ind over den træning jeg laver med Karma. Ud over det så er hun ikke super hurtig, det er noget helt andet end jeg er vant til. Jeg skal helt klart tænke fart ind i alle fartøvelser.
Til gengæld er hun ved at være ret habil i diverse tricks og hun laver uden tvivl det fedeste stillingsskift. Den ro og kontrol hun har er guld værd.

Hvis man kigger på konkurrence, så kommer det ikke til at ske lige med det samme, vi er ikke engang tæt på, det kommer tidligst til at være engang i 2017. Hun er bestemt ikke en hund jeg kan presse. Det kunne jeg heller ikke med Kida, men det er ikke helt af samme årsager. Hvis jeg pressede Kida så ville hendes stressniveau tage over, med Karma er det noget helt andet der spiller ind. Karma vil simpelthen vælge samarbejdet fra, og da jeg har kæmpet så meget for at få samarbejdet til at fungerer vil jeg ikke risikere at miste det igen. Så derfor tager vi den med ro, og ærligt talt, så skal jeg ikke nå noget.

På udstillingsscenen er Karma en drøm, hun er alt hvad jeg havde håbet på.
Karma er på kun 3 udstillinger blevet klub juniorchampion. At blive klub juniorchampion kræver 2 klub juniorcertifikater. Planen er at karma skal deltage på minimum 4 udstillinger mere i 2016. Håber hun holder stilen og kommer til at gøre det lige så godt som hun hidtil har gjort. Mit håb og min drøm er stadig at hun bliver Udstillingschampion. Men det kan tiden kun vise.

Sundhedsmæssigt, så er Karma lige blevet øjenlyst, som heldigvis var uden anmærkninger, det næste der skal ske er HD/AD røntgen fotografering som tidligst kan ske når hunden er 18 måneder, så det er i slutningen af Juni måned.

Det er det sidste der mangler for at Karma er endeligt godkendt til avl. Hun har hendes udstillingsresultat, hun er blevet tjekket fra Pra, som er B og hun er blevet øjenlyst uden anmærkninger. Så vi er godt på vej J

Så det tror jeg, i det store hele, er det der er sket siden sidst. Skal nok sørge for at der ikke går så lang tid til næste gang jeg kigger forbi….. ;)