Snudedut

Snudedut

tirsdag den 25. august 2015

Karma, nu snart 8 måneder.

Karma har snart rundet de 8 måneder. Og må godt nok indrømme at hun er en meget anderledes hund end de andre jeg har haft.
Hun er helt fantastisk, hun har taget hele familien med storm, med hendes kæmpe charme og fantastiske gemyt.
Hun er fuld af spilopper og laver konstant ulykker, men hun gør det med et glimt i øjet, som gør det umuligt at blive sur.
Hun er kommet op i en størrelse af 46,5 cm og vejer ca. 16 kg. Og det kunne i mine øje, ikke være bedre. Helt perfekt.
 
Må også sig at hun viser sig at være en fantastisk hund at arbejde med, jeg havde i starten mine bange anelser, da hun var meget langsommere end det jeg er vant til og meget flyvsk. Og ja, hun er stadig langsommere i sine bevægelser, men til gengæld meget velovervejet i det hun gør, og hun lærer super hurtigt.  
De største udfordringer vi har, er stadig at hun ikke er vildt begejstret for at afleverer ting til mig, men det er blevet meget bedre. Og det er noget jeg arbejder rigtig meget med.  

Hun er en hund der hurtigt mister interessen, og jeg skal tænke variation og nytænkning ind i min træning for at hun ikke mister fokus. Men fordi hun er så rolig og fordi hun arbejder uden stress, kan jeg med hende lave forskellige trick og øvelser, som jeg ikke har kunnet lave med mine andre hunde fordi stressen og frustrationen hurtigt tog over.

Karma, hunden som bare slet ikke var planlagt, giver mig, som alle vores hunde, så meget glæde i det daglige, og jeg kan slet ikke forstille mig et liv uden hende. Tak Tove Johansen, fordi du stolede på, at hun ville få det godt hos mig, jeg er dig evigt taknemmelig.

fredag den 29. maj 2015

Lidt vægt-højde nørderi på højt plan :)

Med karma har jeg ført statistik på vægt og højde siden jeg fik hende. Hver gang hun er blevet en uge ældre har jeg målt og vejet hende. Jeg har egentligt bare gjort der, fordi jeg synes det er sjovt at holde øje med hvor meget og hvor hurtigt hun vokser.

Jeg har altid ønsket at den tæve jeg skulle avle videre på, ikke skulle være for høj og hun måtte gerne have en vis tyngde. Var godt klar over at der, ved at vælge en hvalp fra det kuld Karma var fra, ville være en vis chance for at Karma ikke ville blive en lille hund. Da både mor og far er hunde, i den høje ende. Med da der også er mindre hunde i hendes gener, kunne det gå begge veje. Ved at måle og veje hver uge har jeg kunne nørde lidt vægt og højde og følge med i udviklingen.

Jeg har også målt Kida da hun var hvalp, men startede først da hun var 5 måneder. Kida er idag, 2,5 år gammel, hun er 46 cm høj og vejer 13 kg. Karma har nu rundet sine 5 måneder, og jeg kan nu sammenligne vægt og højde på de to.
Kida vejede ved 5 måneder, 9,4 kg og var 42 cm høj.
Karma vejede ved 5 måneder, 12,2 kg og var 41 cm høj.

Alt tyder vist på, at jeg har fået en, ikke så høj hund med tyngde, i Karma:)  Ved 5 måneder vejer hun 2,8 kg mere end Kida, men er 1 cm lavere end Kida. Det bliver super spændende at følge hendes udvikling.

 

onsdag den 27. maj 2015

Karmas første udstilling

Tollerklubbens tollerdays er vel overstået og som vi har været de sidste mange år, var vi også med ved dette.
I år var det Brian og jeg der arrangeret det her på Sjælland. Tollerdays er et 4-dags arrangement der indeholder 4 forskellige hundesportsgrene. Lydighed, spor, jagt og udstilling.
I år deltog Brian i lydighed med Genie og jeg i udstilling med Karma.
Selv om udstilling for mange bare er en skønhedskonkurrence, hvilket det i princippet også er, så er det noget jeg rigtig godt kan lide at lave med mine hunde. Det er dog ved at være et stykke tid siden jeg har haft en hund der har kunnet noget i en udstillingsring. Men det tror jeg faktisk jeg har fået med Karma. Hun udvikler sig rigtig godt, og det ser meget lovende ud.

På tollerklubbens udstilling den 17/5-15 var Karma tilmeldt babyklassen som er en uofficiel klassen.
Karma var i udstillingsringen med 2 andre tæver, og hun blev blandt dem placeret som nr 1. Efter det skulle hun i ringen mod den hanhund der blev placeret bedst, så de kunne finde ud af hvilken baby der var den bedste. Her blev Karma placeret som bedste Baby, også kaldet BIR Baby.
Karma og jeg løb helt fantastisk sammen og da hun skulle stille sig foran dommeren så hun kunne blive bedømt, stod hun super flot. Karma var rolig og velafbalanceret og var så god da dommeren skulle se tænder og røre ved hende. Det tegner rigtig godt J
Er pt i gang med at ligge en udstillingsplan for resten af 2015.



Fokus på bevægelsesmønster....

Karma er den 4 hund jeg har trænet i DKK´s lydighedsprogram, og stillingsskiftet har altid været en af de øvelser der har skabt mig visse problemer. Egentligt er de fleste af skiftene jo ikke særlig kompliceret. Men skiftet fra stå – dæk og fra stå – sit er der rigtig mange der har svært ved. Men hvad er det der gør at de to skift er så besværlige. Det er nok mest fordi det bevægelsesmønster hunden skal lave i de to skift, ikke er naturlige for dem. Det handler nok om, at vi i princippet skal ind og manipulerer med den måde hunden bevæger sig på. Den bevægelse som hunden skal lave på tæt hold, skal være så indgroet, at den også virker når man er på afstand af hunden.

 
Jeg har med Karma, fået det råd at ligge vægt på skiftet fra stå – dæk allerede nu, mens hun er lille.
Derfor har jeg valgt at fokuserer på den bagud gående bevægelse som hunden skal lave i foldedækken.
Den bagudgående bevægelse har jeg indlært ved at bruge håndtarget. Når hunden har et rigtig stabilt håndtarget, er det muligt at bruge dette ved indlæring af de forskellige skift i stillinsskiftet. Her ved skiftet fra stå – dæk og fra dæk – stå bruger jeg målrettet håndtarget. Ved skiftet fra stå – dæk fører jeg håndtargen ned mellem benene på hunden, så den skal lave en bagudgående bevægelse i kroppen for at dutte på hånden. Ved skiftet fra dæk – stå, placerer jeg håndtarget foran hunden, så den bare skal rejse sig op for at ramme håndtarget. Ved at gøre det på den måde kan hunden lave skiftene uden at bevæge poterne.



onsdag den 22. april 2015

Hvorfor vil min hvalp ikke lege......



med mig.

Karma har bestemt ikke problemer med at lege, der er bare det ved det, at hun leger bedst, når jeg ikke er med...  Karma vil helst selv eje legetøjet, og er ikke meget for at lade mig blive en del af det. Det viser sig på mange forskellige måder, fx så opsøger hun mig sjældent når hun leger. Hvis hun har fundet noget at lege med, så er hendes umiddelbare reaktion at stikke af med legetøjet.
Det giver mig nogle udfordringer i forhold til min træning af Karma, da leg er en stor kilde til motivationen.


Hvad har jeg så gjort for at få Karma til at lege med mig, ja, jeg har gjort flere ting.
Det første jeg gjorde, var at startet op med Sokkebold, som er en kombination af, træning af ro, trækkeleg og return 2 sender.
Det er en leg jeg altid har leget med mine hvalp, det gør jeg for at lære dem at slukke igen når man har leget vildt. Legen går ud på at jeg leger trækkeleg med hvalpen, når man har gjort det lidt, så kaster jeg sokkebolden lidt væk, når hvalpen er på vej retur med sokkebolden opfordrer jeg den til at komme helt op til mig, der bliver den rost og leget med. Dette gentager man. Efter et par gange så ligger man bolden i ro, og lader hunden finde ro ved sin side.


Dette har jeg lavet med alle de hvalpe jeg har haft, men Karme var den første der ikke gjorde, som jeg havde forventet. For alle mine andre hvalpe har det været ro delen der var fokuspunktet, men det var det bestemt ikke med Karma, roen var der helt af sig selv, det var delen med at komme tilbage med noget til mig, der skabte problemer. Når Karma nåede ud til legetøjet, så lagde hun sig ned, hvor det lå og begyndte bare at tygge i det.... Hmmm, jeg kunne se, at jeg med Karma ville få nogle udfordringer jeg ikke var vant til. En hvalp der ikke var interesseret i at dele. Og hvad skulle jeg så gøre for at løse det.....


Jeg besluttede at ændre strategi. Når Karma ikke havde de store problemer med at være i ro, så var det ikke det jeg skulle fokuserer på, men det var tydeligvis leg og motivation jeg skulle arbejder på.
Jeg besluttede at begynde på dead or alive i stedet for, det gjorde jeg for at lære Karma, at det, at lege med mig, var det bedste i verden, men opdagede at der også her, var nogle udfordringer, for her havde jeg problemer med at få Karma til at tage fat i legetøjet, interessen for legetøjet var der, med hun tog ikke ordentligt fat. Det blev til en masse nappen, men ikke reelt fastholdelse eller træk.... Dette er dog en problemstilling, som jeg har set og arbejdet med før. Havde store problemer med at få Kida til at fastholde sit bid når vi lavede trækkeleg, med hende var løsningen at klikke det ind.


Jeg er ikke helt klar til at klikke det ind på Karma, kunne godt tænke mig at hun lærte at lege med mig, og at hun gjorde det fordi hun synes det var fantastisk, derfor holder jeg ved med at træne legen. Diverse former for nyt trækkelegetøj, specielt udvalgt ud fra de 3 p´er: Pels, plys og piv, er i dag blevet indkøbt og ser nu frem til at det lander i postkassen, så vi kan komme i gang med at lege.


Nemt og ikke mindst billigt, skal det åbenbart ikke være at lege med sin hundehvalp..........